Netværksweekend den 6-8. november 2026 på Castberggård
Nu er programmet til den næste netværksweekend for forældre til børn med høretab endelig ude!
Netværksweekenden foregår den 6-8. november i Castberggård. Weekenden byder på en række aktiviteter og oplæg, der har til formål at styrke forældrene til døve børn i deres hverdag, imens børnene bliver passet af dygtige tegnsprogstalende børnepassere.
Efter input fra flere familier har vi denne gang valgt at afprøve en lidt anderledes netværksweekend. Derfor har vi sat mere tid af til fælles familieaktiviteter, uformelt samvær og muligheden for at møde andre familier på tværs. Til gengæld bliver der lidt mindre tid i foredragssalen.
Lørdag: Forældreseminar
Den seneste forespørgsel giver anledning til at stille et grundlæggende spørgsmål:
”Hvad vil vi egentlig med netværksweekenden?”
Netværksweekenden for familier til børn med høretab har nu eksisteret i et årti. Gennem årene har weekenden udviklet sig til et vigtigt samlingspunkt, hvor familier kan mødes, dele erfaringer, hente ny viden og ikke mindst opleve, at man ikke står alene med de udfordringer og glæder, der kan følge med et familieliv med høretab.
Samtidig er netværket i forandring. De seneste år er der kommet en ny og voksende gruppe af forældre til, som bringer nye perspektiver, behov og forventninger med sig. Det er derfor naturligt at stoppe op og se på, om netværksweekenden fortsat imødekommer det, familierne har brug for og hvordan den skal udvikle sig fremadrettet.
Vi skal blandt andet drøfte:
- Hvad er det vigtigste formål med netværksweekenden?
- Hvad skal familierne gerne have med sig hjem, når weekenden er slut?
Søndag: Inspirationsoplæg
Søndag formiddag inviterer vi Caisanne Lund, norsk bosiddende i Danmark og til daglig børnekonsulent hos Norges Døveforbund, til et inspirerende vidensoplæg.
Norge har i længere tid været noget af et foregangsland, når det kommer til tilbud og muligheder for familier til børn med høretab blandt andet inden for undervisning, rådgivning og fællesskaber på tegnsprog.
Caisanne vil fortælle om, hvordan man i Norge organiserer tilbuddene til familierne, og hvordan man her arbejder med tegnsprog, rådgivning og netværk.
Undervejs får vi indblik i konkrete løsninger og tilgange, som måske adskiller sig fra det, vi kender fra Danmark og som kan give inspiration til, hvad vi også kunne gøre herhjemme.
OBS! Der er tegnsprogstolke – som formidler simultant fra dansk tegnsprog til dansk lydsprog og vice versa – til rådighed hele weekenden.
Program til netværksweekenden d. 6-8. november
(Med forbehold for ændringer)
Fredag den 6. november:
16.30-17.30: Ankomst og indlogering
17.30-18.30: Aftensmad
19.00-20.00: Ultrakort præsentationsrunde i multihallen
20.00-22.00: Socialt samvær (frivilligt)
Lørdag den 7. november:
07.30-08.30: Morgenmad
08.45-09.00: Frivillige overtager børnene
09.00-12.00: ’Forældreseminaret’ med Danske Døves Landsforbund
12.00-13.00: Frokost
13.00-16.00: Fælles familieaktiviteter og stjerneløb med Søren Toura-Jensen fra Castberggård
16.00-17.30: Egen tid med mulighed for gåtur i nærliggende område og natur (frivilligt)
17.30-18.30: Aftensmad
19.00-22.00: Socialt samvær og hygge med mulighed for bræt- og kortspil i glasstuen og foredragssalen (frivilligt)
Søndag den 21. Juni:
07.30-08.30: Morgenmad
08.50-09.00: Frivillige overtager børnene
09.00-09.30: Opsamling fra ’Forælderseminaret’
09.30-11.30: Inspirationsoplæg med Caisanne Lund
11.30-12.00: Evaluering og opsamling
12.00-13.00: Frokost
13.00: Afrejse og tak for denne gang
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 6. november 2026 kl. 16:30 til søndag d. 8. november 2026 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 19. oktober 2026 kl. 09:30
Sted
Castberggård
Østerskovvej 1
8722 Hedensted
Arrangør
Danske Døves Landsforbund
Tlf. +45 20900660
lv@ddl.dk
Indlæser