Netværksweekend den 19.-21. juni i Korsør
Program til Netværksweekenden den 19.-21. juni
Nu er programmet til den næste netværksweekend endelig ude!
Netværksweekenden foregår den 19.-21. juni i Korsør ved Musholm Sport- og Feriecenter. Weekenden byder på en række aktiviteter og oplæg, der har til formål at styrke forældrene til døve børn i deres hverdag imens børnene bliver passet af dygtige tegnsprogstalende børnepassere.
Oplæg ved Katrine Risbank Jensen, ph.d.-studerende, DPU – Aarhus Universitet
Skyggefamilien: ableisme i det danske velfærdssystem
Katrine præsenterer sin forskning om livet som familie med et barn med handicap i det danske velfærdssystem.
Fra 2023–2025 har hun fulgt ni familier i deres møde med kommunen og støttesystemet. Selvom familierne har forskellige livssituationer, deler de en fælles oplevelse: gentagne afslag, mistro og en vedvarende kamp for den støtte, deres børn har ret til.
I oplægget beskriver hun det, hun kalder skjult vold – ikke fysisk vold, men en belastning, der opstår gennem regler, systemer og holdninger. Hun sætter fokus på psyko-emotionel, systemisk og kulturel vold samt de strukturer og menneskesyn, der præger området i dag.
Oplægget inviterer til refleksion og dialog om, hvordan familier med børn med handicap mødes i velfærdssystemet.
Forældreworkshoppen til lørdag eftermiddag er ikke bekræftet, endnu. Mere information herom kommer et nærmere tidspunkt.
Udover faglige oplæg vil Ida Nørfelt Lund fra Teater5005 komme og sørge for sjove fælles aktiviteter for hele familier udendørs, hvis vejret tillader det! Hånd om Sproget - forældreforeningen har også en blok i programmet.
Der vil også være hyggeligt samvær i aftentimerne hvor der er mulighed for en tur i sauna og et dyp i vandet samt bålhygge.
Der er tegnsprogstolke til rådighed hele weekenden.
Program til netværksweekenden d. 19.-21. juni
Fredag den 19. juni
17.00-17.45 Ankomst og indlogering
18.00-19.00 Fælles aftensmad
19.00-20.00 Kort intro og fri leg i multihallen
20.00 Socialt samvær (frivilligt)
Lørdag den 20. juni
7.30-8.30 Morgenmad
9.00-9.20 Isbryderaktiviteter for hele familien
9.20-9.30 Morgenaktiviteter delt op efter alder. De frivillige overtager børnene
9.30-11.30 Forældreoplæg v. Katrine Risbank Jensen om hendes PhD forskning
11.45-12.30 Frokost
12.45-14.00 Eftermiddagsaktiviteter opdelt efter alder
12.45-14.00 Forældreoplæg v. XXX
14.30-16.30 Fælles aktiviteter for hele familien med Ida Nørfelt Lund fra Teater5005
16.30-18.00 Egen tid
18.00 Aftensmad
19.00-22.00 Sauna, bålhygge og socialt samvær
Søndag den 21. Juni
7.30-8.30 Morgenmad
9.00-11.00 Morgenaktiviteter opdelt efter alder. De frivillige overtager børnene.
9.00-11.00 Hånd om Sproget - forældreforening
11.00-11.15 Pause
11.15-11.45 Evaluering og opsamling
11.45-12.00 Børnene bliver afleveret til forældre
12.00-13.00 Frokost
13.00 Farvel og tak for denne gang
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 19. juni 2026 kl. 17:00 til søndag d. 21. juni 2026 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 19. maj 2026 kl. 09:00
Sted
Musholm Bugt Feriecenter Korsør
Musholmvej 100
4220 Korsør
Arrangør
Outi Toura-Jensen, Danske Døves Landsforbund
Tlf. +45 93973144
otj@ddl.dk
Indlæser