Hop til hovedindholdet

Danske Døves Landsforbund logo

Foredrag ... whauuu, nu forstår jeg!


Dato og tid

Lørdag d. 24. november 2018 kl. 20:00 til 22:30

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 18. november 2018 kl. 15:00

Sted

Idrættens Hus, Brøndby stadion 20, 2605 Brøndbyvester Idrættens Hus
Brøndby stadion 20
2605 Brøndbyvester

Foredrag ... whauuu, nu forstår jeg!


Arrangementsbeskrivelse

Lørdag d. 24. november kl. 20.00 inviterer DDL til foredrag med Claus Roager Olsen, der er ekspert i Enneagrammet, som de fleste nok efterhånden har hørt om.

Med godt humør og provokerende udsagn vil Claus udfordre deltagerne på deres forståelse af samarbejde på arbejdspladsen, hvor vi hver dag er sammen med mennesker, vi ikke altid selv har valgt til. Foredraget er interaktivt i sin form, med gode eksempler fra hverdagen, anekdoter og små praktiske øvelser.

Foredraget hedder ’WHAUU… nu forstår jeg!’ -  og handler om, hvordan vi er forskellige som mennesker.

Hvordan det kan være at nogen af os har brug for lange forklaringer, mens andre gerne vil nøjes med korte klare beskeder? Hvorfor er vores adfærd så forskellige, når vi arbejder i grupper, og hvorfor bliver nogen motiveret af en opgave, som måske ligefrem demotiverer andre?

Claus bruger enneagram værktøjer til at give svar ovenstående og andre spørgsmål.

Hvad er Enneagrammet?

Enneagrammet er et persontypeværktøj, der giver en grundig indsigt i, hvilke forskellige faktorer der motiverer mennesker. Det er et redskab til at forstå sig selv og andre og derved skabe bedre relationer, bedre kommunikation, færre konflikter, øget produktivitet og bedre trivsel.

Enneagrammet tager udgangspunkt i ni forskellige personlighedstyper, der kortlægger menneskers adfærd, præferencer og dybere handlemønstre. I modsætning til andre værktøjer, som beskriver mennesketyper og deres adfærd, forklarer Enneagrammet både vores adfærd samt baggrunden for den aktuelle adfærd.

Foredraget tolkes til tegnsprog.

Pris: medlemmer 100,- / ikke medlemmer 150,-

Tilmeldingsfrist: søndag 18.november 2018

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >